BloggerMoms
august 14, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs

Att dem, der spørger

En hjemmegående mor har spurgt mig, om jeg altid har tid til at spille spil og være krea med mine unger. Hun skrev, at hun ofte drøner rundt i legestuer, kokser med rengøring og oprydning osv, og at det medfører større kaos, når hun prioriterer at lege med børnene. Det vil jeg gerne lige kommentere på her. For udover, at det lige var jul, så er vores hjem også kommet ud i æteren.

Programmet, som blev optaget i sommers, hvor en eller anden solbrun overskudsdame af min højde og drøjde (minus det julebløb, der nu…

Blog Link

august 5, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs

Kluddermor

Godaften.

Jeg sover for åben altan dør i nat. I går nat vågnede jeg temmelig svedig i mit svøb af to bløde, varme børn, og heden spolerede min nattesøvn. De to ældste ville faktisk også gerne herind og sove, men jeg måtte desværre begrænse hyggen til de to yngste og sende de to store tilbage i deres egne, rummelige og kølige senge (Åh please, kan vi bytte???). Nattesøvnen, den har jeg brug for i øjeblikket. Der er ret meget at spekulere på herhjemme, faktisk så meget, at jeg i dag har…

Blog Link

juli 30, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs

Dødsfælderne i vores hjem.

Mit sidste indlæg var hæsblæsende. Det bliver det her ikke. Det er ikke fordi, at vi har forskanset os bag vores to meter høje, rædselsfulde bræddehegn her i Helsinge, men dagene er rolige. Der er sket et eller andet inden i os, der er bare mere ro på. Børnene er gladere, vi har alle rødere kinder, flere fregner, sorte negle og huller i sokkerne.

Kan det virkelig være fordi, at det er blevet forår for alvor? Med 15 grader i solen og leg på strømpesokker i haven, fordi Mor ikke har set det, og så er det da skidebesværligt at skulle tage sko af og på, bare fordi man hopper en lille smule på trampolin indimellem sandkassen, rutchebanen og gyngerne? Og kassevis af nyspirede frø i mine vindueskarme?

Apropos trampolin. Var jeg så heldig at være i biffen og se den nye Disney-spillefilm Askepot med Molly og Silvlia i påskeferien (den er god, flødebolleprins, smukke kjoler og søde mus og Cate Blanchet som Ond Stedmoder), og der var den der trailer igen, som også var det sidste år. Den med de 5 trampolinråd, hvor ham den søde og første mand fra Lillenørd laller rundt og fortæller, hvordan man undgår ulykker på trampolinerne. Molly udbrød: “Mor, vi gør stadig slet ikke af noget af det, der, han siger, man skal….”

Blog Link

juni 17, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs Tags: , , , , , ,

At blande sig udenom croissanter fra tanken.

Dagens første konflikt herhjemme i den gamle murermester i Helsinge: Hvem skal have laptoppen ved morgenbordet, så der kan ses UltraNyt og Valg på Ultra, mens vi spiser?

Førhen sad jeg i køkkenet med to børn, og min mand sad i stuen med to børn (som så ser Ramasjang, min mand er vokset op med morgenTV og kan ved den søde grød ikke se noget kriminelt ved at se fjernsyn om morgenen – jeg opgav kampen for længe siden, og nu ser de store så Ultranyt, som tager 5 minutter og skaber gode samtale-emner, synes jeg..)

Men da et af børnene insisterer på sin ret til at slubre i teen, hvilket driver os andre til vanvid, så sidder jeg nu med 3 børn i spisestuen, mens den sidste sidder i køkkenet alene  med sin teske, sin te og slubrer med største fornøjelse. Men altså uden laptop og UltraNyt.

Dermed var kimen til dagens første krise sået. Altså. Mennesker er bare ikke super fleksible om morgenen, vel?? Fatter ikke,hvorfor jeg ikke bare fandt en ipad frem til slubre-Frans i køkkenet, men det gjorde jeg ikke. Dum og gravid, det er hvad, jeg er.

Nå – men det var også den eneste krise so far – jeg fik kørt de 3 skolebørn i skole, og min mand fulgte James i børnehave. Det har været arbejdsfordelingen siden Silvia startede i sommer-SFO på HIllerød LIlleskole, og det er ALDRIG sket før, at min mand har haft en rutine med at følge børn i institution. Så han er helt ny på området, og han hader, når…

Blog Link

juni 9, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs Tags: , ,

Maven ud, næsen ind…

Ved ikke helt, hvad der kommer ud af mine fingerspidser her til aften. Sidder og skriver ved sofabordet, en halvspist toast ved siden af mig (rester fra James´aftensnack), 3-4 halvtomme glas saft, mælk og juice (nogle af dem blandet, takket være James´hældeleg), nogle uspecificérbare krummer, hårbørste, elastikker, våde strømper, en karklud, to tandbørster og en kattekilling. Næh, to kattekillinger. Og Lynet McQueen. Og en fjernbetjening, som virkelig burde have en advarselstrekant for bakterie-alarm påklistret. Men hvem pokker desinficerer fjernbetjeninger i virkeligheden?

Er på barselsorlov nu, en orlov på barselsdagpenge, som har sit naturlige udløb om 12 måneder. Hvad der sker derefter er uvist. Vi kan ikke helt klare den økonomisk på et års “pasning af eget barn”-tilskud, som Gribskov kommune heldigvis er en af de kommuner, der stadig har – men der er vist mulighed for, at jeg kan arbejde helt selvstyret ca 15 timer om ugen med noget, hvor jeg kan have min lille, nye datter med. I forlængelse af projektet “skolen i virkeligheden”, som jeg har brugt det sidste halve års arbejde på at lancere i Gribskov Kommune (se skolenivirkeligheden.dk ). Det gider jeg virkelig godt at have mere med at gøre. Satser på, at jeg endnu en gang undviger et barn med kolik…

Blog Link

maj 30, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs

Prøver at vælge lykkebrillerne

Godmorgen.

Jeg poster ikke billeder af yndige blomster, fint stylede glutenfri branmuffins eller børn i matchende outfits. Vores morgenbord, hvor der her kl næsten 10 stadig kun har siddet mig og mine to yngste børn Silvia på 5 og James på 3, er noget med skummetmælk i karton, frugt i klodser, et (dog hjemmebagt, andet er simpelthen for dyrt med 4 børn plus legekammerater) franskbrød af den ikke særlig grove type og med cornflakes rester i, krukker uden fancy labels med (igen hjemmelavet af samme årsag) meget sukkerholdigt syltetøj, noget kopi-nutella og Kærgården fra tanken, som ikke engang er øko. Og discount-te. Vi har det dejligt her til morgen, og det hele mætter.

Jeg er allerede blevet kaldt dumme mor og store idiot, men har også fået en masse kys. Så det er vist ok. Lige nu går James rundt i solen i haven og maler snegle med ir-grøn neglelak (de bliver så fine, men det er dyrplageri). Kommer lige i tanke om, at han nok ikke nøjes med at male sneglene. SHIT. Havemøbler, bilen og vinduerne skal helst gå fri. Silvia er på youtube på ipadden og synger i vilden sky med på “SIlverflame” med Dizzy…

Allerede, da jeg endnu lå i sengen med et varmt barn på hver side og en steppende baby i maven, bibbede min telefon. Lad nu være med at…

Blog Link

maj 27, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs Tags:

Top 10: Godnatsange

IMG_3401Godaften. Efter sådan en dejlig solskinsdag kan man da kun være glad i låget. Medmindre man er trist og ked – så er det jo pisseirriterende at læse sådan noget Juhu-jeg-er-så glad-halløj…

Jeg har lige siddet og skrevet et langt indlæg om mine top 10 godnatsange, og så lukkede min browser pludselig. Og det hele er væk..Nu gider jeg ikke gå i seng, før jeg har skrevet det igen, men det bliver uden så mange finurligheder og kommentarer. De må komme en anden dag.

Vi synger en del herhjemme. Ikke sådan med Mor ved klaveret og renskurede børn i koropstilling med rene negle og spejlblanke isser – det havde I vel heller ikke regnet med:-)

Næh, vi synger i bilen, hvor vi hører vores hjemmemiksede samlinger af AC/DC, John Legend, L.I.G.A., Elton John, Queen, Tina Dickow, Dolly Parton, Britney og alt muligt andet. Så synger vi også en hjemmestrikket aftensmadssang, som v laver ny tekst til indimellem – den synger vi inden maden, fordi så er vi ligesom sunget af, og så må man ikke synge mere under måltidet. Der er nødt til at være lidt styr på det måltid, ellers går der hurtigt fis i frikadellerne, og så får ingen spist noget som helst. Og så synger vi ellers, når nogen sætter musik på. Bastian og jeg synger også, når han har maddag, og vi skiftes til at sætte musik på. Lige pt er det Dizzy Miss Lizzy, Nirvana, mere Queen og Imagine Dragons. Herlige stunder:-) – nå, hvad var det nu, jeg skulle skrive om? Nårh jo. Godnatsange….

Blog Link

maj 17, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs

Livet er heftigt

Livet er lidt af en hvirvelvind i disse dage. Mit sofabord er et udmærket vidnesbyrd, for der står to beskidte tallerkener fra i eftermiddags, én våd sok med noget ubestemmeligt klister under, 4 biler, et flyvemaskiner, 2 hårelastikker, en madkasse med gammel mad i, to løse dvd’er (Prinsesse Lillefe og Spiderman versus Venom), et knækket dankort (nej, James, det kan ikke tåle at blive foldet sammen på midten, lad lige være med det, TAK), et æbleskrog og en halvt spist tallerken havregryn med rosiner (min aftensmad), en pude, som der vist er bussemænd på, noget papirkrimskrams, en Barbiemalebog uden sider i, omkring 500 farveblyanter, en Rorri Racerbil, et halstørklæde, et ringbind med Powerkids-halløj i (den forening, jeg bl.a. er engageret i), min Macbook, en have-encyklopædi, en rudekuvert uden rude (tak igen til James) og mit NemId kodekort.

Og her sidder jeg så, gigantisk med…

Blog Link

maj 5, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs

Hjemmegående, usolidarisk mor

Når man går hjemme og dermed prioriterer sin tid med sine børn højt over mange andre ting, så kommer der reaktioner fra omverdenen. Fra ens egne forældre, som måske eller måske ikke støtter ens kontroversielle beslutning, fra venner, der måske eller måske ikke tager det som en inddirekte kritik af deres måde at leve på med karrierer og lange dage i institutioner, fra andre forældre i ens omgangskreds, fra institutioners personale, fra læger, fra personalet i ens dagligvarebutikker, som ser en købe ind med de små poder på tidspunkter, hvor almindelige mennesker er på arbejde. Man lærer at forholde sig til andre holdninger efterhånden.

Jeg har været så heldig, at jeg har oplevet stor støtte i mit valg af at gå…

Blog Link

marts 25, 2015 0 Comments AUTHOR: Kristinahobbs.com CATEGORIES: Kristina Hobbs

Bladet fra munden

Nu kan jeg ikke tie stille mere. Nu bekender jeg lige kulør i debatten om danske institutioner.

Idag i p4 var der et indslag, som på baggrund af undersøgelser fra “udlandets fattige områder” konkluderede, at “det kun gør noget godt at gå i vuggestue”. Jeg bliver så tosset over den slags sjusk! Der er et kæmpe potentiale både i at gå i institution OG i at blive passet derhjemme, det kommer ganske an på omstændighederne begge steder, det MÅ være udgangspunktet for debatten. Og debat skal vi have, for det skal ikke være et automatiseret beslutning, hvor ens barn skal opholde sig i størstedelen af sine vågne timer. Problemet med at sammenligne med undersøgelser fra “Udlandet” er, at børneinstitutioner – ligesom alle andre institutioner – er kulturelt specifikke. Dvs det er ikke det samme at gå i vuggestue i…

Blog Link